Allan's info

stjerne-divider.jpg

Bliv opdateret her om seneste nyt fra Allan’s Dinér

Møllen anno 2020

Der har ikke hidtil været gået på kompromis i forbindelse med restaurering af Møllen. Det agter Allan Jensen heller ikke at begive sig ud i fremadrettet. ”Tingene skal være i orden, det skal være kvalitet – og så skal det til enhver tid laves med arkitektonisk respekt for stedets sjæl, charme og historie”.


På tegnebrættet er følgende projekter, som iværksættes i vilkårlig rækkefølge:

* Vinduer til gulv i ”baren” ud mod åen
* Terasse ud mod åen med markise
* Vindfang ved hovedindgangen
* Gårdhave i området ”mellem” vindfang og terasse
* Etablering af flere parkeringspladser
* Hytter til Møllens gæster

 

De nye tiltag gennemføres bestemt ikke over nat. Visse projekter er afhængige af kommunal godkendelse, og nogle må tilpasses efter, hvornår lokalerne er ledige. Derudover skal økonomien naturligvis være til det. Allan's Dinér har stort set konstant gang i noget; om det er restaurering, anlægsprojekter eller nyanskaffelser. Der skal holdes gang i kødgryder og omsætning. Allan forventer, at alt vil stå færdigt inden udgangen af 2020.


Det overordnede mål er klart. Møllen skal være områdets mest foretrukne sted, når der skal holdes fest. Meget tyder dog også på, at folk har fået øjnene op for de charmerende festlokaler. Ordrebogen for første halvdel af 2018 byder således allerede nu på 32 fester.


Allan's Dinér vil da også fortsat bruge Møllen til egne arrangementer, såsom:

* Mortensaften
* Julefrokost (nyhed i 2018)
* Fællesspisninger og grillaftener
* Enkelte musikaftener


Møllen er allerede i dag et utroligt skønt sted, men Allan's Dinér lover en ekstra stjerne, når det færdige resultat kan præsenteres.

Vist 11876 gange.